Lokal-tv – nu må det stoppes

Af en eller anden årsag render der i Århus nogle ufatteligt talentløse mennesker rundt, som alle har besluttet sig for at lave tv. Og jeg taler hverken om DR's Provinsafdeling eller TV2/Østjylland. Næh, det handler om de glade amatører, som stjæler min dyrebare tv-tid på Kanal 4 tror jeg nok, at det hedder (det hed tidligere TvDanmark og skal ikke forveksles med det i øvrigt mindst lige så afskyelige DK4).

Kanal 4 er af uransagelige grunde forpliget til at et afgive en del af dere sendeflade til inkompetente kameramongoler som fx Jack Fridtjof, Carsten Hjorth samt nogle andre lallende tåber, jeg ikke engang gider finde ud af, hvad hedder. Lad mig forklare: Jack Fridtjof producerer, instruerer og ødelægger sine programmer helt selv. Han tager sit kamera med og interviewer mere eller mindre fuldstændigt ligegyldige mennesker i et program der hedder Århus Rundt vistnok – se her: http://www.videovision.dk/J__Fridthjof_privat/j__fridthjof_privat.html (jeg ved ikke, hvordan man laver links).

Men alt i alt starter programmet med en fuldstændig afskyelig jingle, som tydeligvis er lavet i ca. 1983 med en Casio-hjemmesynthersizer. Og herefter bliver det bare værre og kedeligere. Jeg gider ikke engang gengive, hvad programmerne handler om, da talentløsheden kombineret med det kedelige indhold enten får mig til at falde i søvn eller skifte kanal.

Næh, så er der straks mere køs på interview-fænomenet og dansktop-elskeren Carsten Hjorth. Han besøger akkompagneret af liflig dansktop-musik lokale virksomheder (som efter sigende faktisk betaler for det), og stiller interessante spørgsmål som "Goddag, må jeg komme indefor", "Nå er der travlt" og den slags ligegyldigheder. Han kan fx besøge en slagter og stille dybdeborende spørgsmål som, "er der så mange, der kommer for at købe kød". Han er ubetalelig! Og så åbenbart alligevel ikke...

En anden, meget typisk ting ved lokal-tv er lydkvaliteten. Jeg har op til flere gange præsteret at zappe forbi, hvor der nærmest ikke er lyd på indslagene – man skal i hvert fald skrue gevaldig meget op. Det lader simpelthen til, at hvad som helst, der kan optages dermed også kan udsendes. Jeg fatter det simpelthen ikke. Man kan sgu' da ikke sende programmer uden lyd... Og det er altså ikke sværere end som så at stille en mikrofon op. Glade amatører og tabere i beskæftigelsesprojekter skal bare ikke lave tv.

"Så lad da være med at se det", vil du måske sige. Og så får du denne her i retur: "Så lad da for satan være med at læse min blog for helvede!".

Dixi.

Hvad sker der i køkkenet til festerne?

Se, nu er det måske ikke så ofte, folk inviterer mig til fest. Og det er skam forståeligt nok, da jeg hverken er særlig festlig eller interessant at omgås. Og jeg gider heller ikke tilbringe hele aftenen og natten med at stå i et køkken og sludre. For hvad fanden går det ud på? Jeg erindrer ikke en eneste privatfest, hvor majoriteten af de fremmødte ikke har stået og sludret i køkkenet. "Jamen, det er jo hyggeligt", er der så nogle som påstår. Hvad? Hårde hvidevarer, skabe og håndvaske frem for sofaer, spiseborde og lænestole, jojo... Superhyggeligt! Hvor ofte har jeg ikke oplevet, at dagligstuen nærmest bliver drænet for folk, fordi de hellere vil stå i køkkenet for "sludre og hygge". På den anden side kan man så drikke i fred...

Der lader til at herske en eller anden kollektiv psykose, som går ud på, at køkkenet er en samlingsplads for familie og venner til både hverdag og fest. Her oplever man kvalitetstid og intimitet på samme tid og så videre. Og det får mig i øvrigt til at brokke mig over konceptet, "Samtalekøkken". Hvornår blev det meningen, at man skulle lave andet end mad i køkkenet (ud over et knald på køkkenbordet i ny og næ)? Jeg er personlig meget begejstret over, at trenden nu er vendt, og at folk igen ønsker køkkener, som det er muligt at lukke døren til. Det er bare ikke fedt at sidde og spise i mados og med udsigt til beskidte potter og pander.

Nå, det var vist en lille omvej til konlusionen: Det er skod at stå i køkkenet til fester. Det er det altså bare. I øvrigt fatter jeg heller ikke det med at danse.

Dixi.