Wednesday 31 January 2007

Hold nu kæft med det kvindehåndbold

Der findes mennesker, hvis højdepunkt i tilværelsen at se Ikast-Bording mod Slagelse – og der er altså tale om kvindehåndbold her. Tilbage i 80'erne var det muligt at købe superseje t-shirts med påskriften, "Livet er for kort til kvindehåndbold". Det var tider, da man forstod at kvindehåndbold bare ikke er fedt. I dag fylder det vel ca. 35% af sendefladen på tv, og den ekstreme eksponering lader ikke til at aftage.

"Jamen, kvindehåndbold er mere teknisk end hos herrerne", er der så nogen, der siger. Gud er det ej! Er kvindefodbold måske mere teknisk end herrefodbold? Nej, mænd er både teknisk og fysisk stærkere. Sådan er det bare. Håndbold er altså ikke teknisk bare fordi, man skal bruge 500 afleveringer på at komme frem til en skudchance. Og mange vil sikkert kalde mig en afskyelig mandschauvinist, fordi jeg vover at pointere, at mænd har nogle fysiske fordele i forhold til kvinder (omend kvinder samlet set har en hel del flere fysiske fortrin end mænd, hædr!). I kan (og bør) jo blot lade være med at læse dette. Der er som bekendt andre og mere væsentlige ting at tage sig til. Jeg lover at skrive mere, hvis I lover ikke at læse det.

Dixi.

Tuesday 30 January 2007

Bevar Ungdomshuset... NOT!

"Release the hounds" er et udtryk, der ofte bruges af Simpsons-skurken Montgomery Burns, når han har besøg af nogen, der ikke er velkomne. Jeg har lidt den samme følelse, når jeg ser den usle bunke arbejdsløse, fulde, narkotikapåvirkede og piercede møgunger, der mener, at deres elendige klikes behov står over ejendomsretten.

Jeg er så fucking træt af de tabere. Jeg mener: se da for helvede på dem! De har gjort det at være en bums til livsstil. De fleste af dem er endda under 18 år, hvilket betyder, at de højst sandsynligt allerede har et hus – nemlig det hjemme hos mor og far. Jeg vil foreslå, at de alle flytter tilbage derhen eller ud i en eller anden betonghetto, hvor der er rigeligt med plads og bænke til mennesker, der foretrækker hash og guldøl frem for arbejde. Gud, hvor jeg hader kommunister.

Ungdomshuset skal ikke blot ryddes, lukkes og rives ned. Det skal elimineres.

Dixi.

Wednesday 24 January 2007

Afskaf river-kortet

Til alle jer, der spiller poker (Texas Hold 'em) : Kunne vi ikke starte en bevægelse mod riveren. I kender det jo godt. Preflop lokker man med AA på hånden en eller anden stakkel ind i et all-in. Fjolset kalder med et par på hånden, og du er 80-20-favorit. Og hvad sker der så? Svinet rammer sit set på riveren, og dine penge er væk. Alt, og jeg mener virkelig ALT, ville være bedre uden det lortekort. Jeg erindrer ikke, at jeg nogensinde har været heldig på riveren. Aldrig. Nogensinde. Overhovedet.

Og hvorfor er det, at ens fine straight altid ødelægges af, at modstanderen får en flush (naturligvis på riveren). Straight burde være mindre værd end et par, for jeg vinder fandme aldrig på det lort.

Dixi.

Jeg hader bloggere og deres elendige blogs

Hvem i alverden interesserer sig for alle mulige ligegyldigheder, der skriver om deres campingferier og undulatfetich? I hvert fald ikke mig, hvilket da også er grunden til, at jeg nu har fået denne blog. Jeg vil kun skrive om epokegørende og revolutionerende ting – men som i øvrigt kun interesserer mig! Lad venligst være med at læse denne blog, hvis du har et liv. Og endnu vigtigere: lad være med at oprette én selv. Der er vigtigere ting i livet, såsom kærlighed, fodbold og den slags ting. Oplev dem i stedet eller læs en god bog.

Mere følger.