X-Factor – hold op med at se det!

Jeg kunne fylde denne blog med frådende og hadske kommentarer til alle jer, der spilder tiden med at se X-Factor og hvad der ellers er af Vild med Dans og lignende medieskrald. Men nej. Jeg vil ikke fordømme jer. I er allerede fortabt i middelmådighedens så uendeligt dybe og amøbefyldte sump.

Men... hvis I stadig har hjernekapacitet til at danne ord ud fra sammensatte bogstaver, så er der håb endnu. Så lad være med at se det lort. Og lad være med at spørge mig, om jeg følger med. Jeg er nemlig som alle begavede og oplyste mennesker enten for beruset eller for ligeglad (højst sansynligt begge dele) til at se tv om fredagen. Og skulle det endelig ske, at jeg ønsker at se musik fremført i tv, så vil jeg foretrække, at dette bliver gjort af professionelle musikere og ikke teenagere, som kun kan kopiere en enkelt sang talentløst. Dans er mig evindeligt ligegyldigt, med mindre dette udføres af gradvist mere og mere letpåklædte kvindfolk, der svinger planløst rundt om en metalpæl af en slags. Og lad i øvrigt også være med at læse min blog.

Dixi.